F. Stephen Platt om økumeniske relationer mellem øst og vest 23. jan. 19:30

Vi vil høre om økumeniske relationer mellem øst og vest, særligt om Alban- og Sergijsamfundets historie, personificeret ved metropolit Anthony Bloom (læs wiki) og metropolit Kallistos Ware (læs wiki).

Mødet afholdes i Ansgarsalen, Bredgade 69A, Østerbro

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til F. Stephen Platt om økumeniske relationer mellem øst og vest 23. jan. 19:30

Alban- og Sergijsamfundet i Danmarks 75-års jubilæum i 2023

Alban- og Sergijsamfundet i Danmarks 75 års jubilæum i 2023

Den 24. januar 2023 holdtes den årlige kirkevandring i København for 69. gang efter 2 år med Corona-uregelmæssigheder. Mig bekendt er ingen økumenisk kirkevandring så gammel og har holdt sig levende i så mange år. Det var næppe heller gået uden den særlige kreds, som i alle årene har stået bag denne unikke vandring: Alban- og Sergijsamfundet, som blev dannet i april 1948 og dermed kan fejre 75-års jubilæum i 2023.

Historien

Oprindelsen til denne kreds med det mærkelige navn er dog langt ældre og kan dateres tilbage til 1926, hvor Den Kristelige Studenterbevægelse holdt sin verdenskongres på Nyborg Strand. Der besluttede man at holde den første engelsk-russiske konference i St. Alban’s Abbey, nord for London, i januar 1927, hvor mange ortodokse og anglikanske studenter og gejstlige deltog plus en enkelt indisk og koptisk præst.

Ved den lejlighed stiftedes The Fellowship of St Alban and St Sergius, hvis navne henviser til de to vigtigste helgener i henholdsvis den anglikanske og den ortodoks-russiske kirke. St. Alban er Englands protomartyr fra ca. 303 i Verulanum, hvis ben ligger i St. Alban’s Abbey. Og St. Sergius, 1314-92, var en stor mystiker, der reformerede det russiske munkevæsen, der var blevet ødelagt af tatarerne.

Det var 2 meget forskellige grupper af lærere og studerende fra Oxford og det Ortodokse Teologiske Institut i Paris, der mødtes. Idéen var, at Vesten og Østen skulle lære hinandens teologier bedre at kende på et tidspunkt, hvor Den Russiske Revolution havde sendt en masse ortodokse i eksil i Paris og London.

Men ønsket om et ægte fællesskab i Kristus var også stærkt. En af stifterne, domprovst Sergij Bulgakov, plæderede oven i købet for fælles nadver. Det blev dog ikke realiseret, dertil var modstanden i hans eget ortodokse bagland for stor. Det gjorde de personlige venskaber til gengæld, og det var med til at bygge bro over de indbyrdes forskelligheder.

En anden medstifter, dr. Nicolas Zernov, havde et særligt talent for venskab og forståelse. Efter Nyborg Strand i 1926 tog han til Oxford for gøde jordbunden for den første konference, hvor Alban- og Sergijsamfundet stiftedes. Godt 50 år senere forfatter Nicolas Zernov en krønike om The Fellowship of St. Alban and St. Sergius, som blev vores kollektive hukommelse. Ærkebiskop Michael Ramsey, der i 1956 kronede dronning Elizabeth, skrev forordet, fordi han selv havde været en del af ledelsen i mange år.

Lægmandsteologen dr. Nicolaz Zernov, the Fellowships generalsekretær og drivende kraft i mange år, knyttede så nære bånd til personer i Danmark, at vi fik en dansk gren af Alban- og Sergijsamfundet i april 1948. Samme år indkaldte den nye formand, pastor Svend Borregaard, og sekretær Gunner Tjalve til foredragsaften med fyrst Myschetsky som taler og stud.theol. Arne Bugge til at referere fra Alban- og Sergijsamfundets årsmøde i England samme sommer. (jeg mødte selv provst Borregaard en enkelt gang og fyrst Myschetsky, som var kommet hertil efter den russiske revolution)

Kirkevandringen

Efter at den danske gren af Alban- og Sergijsamfundet havde etableret sig og magtede at holde en årlig todages konference, undfangede Svend Borregaard idéen til en økumenisk kirkevandring i city. Den fandt første gang sted i januar 1955 i den internationale bedeuge for kristen enhed (den 18.-25. januar) og udgik fra Garnisons Kirke og videre langs Bredgade.

Året efter tog kirkevandringen sin begyndelse i Sankt Pauls Kirke i Nyboder, fortsatte til metodisternes Jerusalemskirken, til den russiske Aleksander Nevskij og den katolske Sankt Ansgar Kirke i Bredgade og videre til St. Alban’s Church og Svenska Gustafskyrkan ved Kastellet.

Dermed havde den to-tre kilometer lange kirkevandring fundet sine stationskirker, som er blevet fastholdt indtil for få år siden. Hele vandringen var og er stadig tænkt som ét langt liturgisk forløb, bygget op over gudstjenestens forskellige led, dog uden nadver, med afsluttende prædiken over bedeugens tema i Gustafskyrkan.

Man kan roligt sige, at kirkevandringen samlede deltagere trods sne og sjap i den kolde vintermåned. Pastor Poul Exner, som trofast ledede kirkevandringen i mange år, udtalte i anledning af 25. gangs-jubilæet i 1979, at der hidtil havde været 400-500 mennesker med hvert år.

I de mindre kirker som den russiske og den anglikanske var det umuligt at rumme så mange mennesker. Derfor begyndte man på et tidspunkt at holde indledningen fælles i Sankt Pauls Kirke og derefter gå i to hold med 20 minutters mellemrum for endelig at mødes igen til den fælles afslutning og samvær i den svenske kirke.

Men kirkevandringen blev næsten for succesfuld i den forstand, at deltagerantallet fortsatte med at stige. Den 22. januar 2004 skrev Kristeligt Dagblad: ”I bidende frost gik næsten 900 mennesker rundt til seks forskellige kirkesamfunds bygninger i hjertet af København for at markere, at der trods teologiske tovtrækkerier er religiøse bånd, som binder kirkernes medlemmer sammen.”

På det tidspunkt var det otte år siden, at Alban- og Sergijsamfundets formand, domprovst Arne Bugge, havde bedt mig overtage ledelsen af kirkevandringen, og jeg havde fået et nært samarbejde og venskab med kirkevandringskirkernes præster. Vi drøftede indgående mulighederne for at huse de mange deltagere ved eventuelt at lægge ruten om eller dele os i tre hold, men det virkede for uoverkommeligt. Det viste sig også mindre presserende, da deltagertallet faldt igen til omkring de 700, lidt svingende efter vejret. I 2018 kom omlægningen dog, så vi nu går i 4 grupper og må vælge imellem at besøge de 2 mindste kirker med kun 2 af grupperne hver især.

Men hvorfor overhovedet vandre sammen og det i den koldeste tid? Kristeligt Dagblads-citatet peger på motivet: Der er noget, der binder os sammen, en fælles Herre, en fælles trosbekendelse, et fælles håb til ham, som bad om, at vi alle må være ét. Viljen til fællesskab og venskab hen over de teologiske skillelinjer er drivkraften i Alban- og Sergijsamfundet og bag kirkevandringen. Desuden kan man se en linje fra den gamle tanke om gudsfolket på vandring hen over middelalderens pilgrimsvandringer og frem til nutidens.

Man vandrer frem mod noget, man følger et tegn. For israelitterne i ørkenen var det skystøtten om dagen, for os er det korset, og begge dele som symbol på, at det er Gud selv, som leder os på vejen og lader os holde hvil ved oaserne, de forskellige kirker på vores vandring.

Bare det at gå sammen på vejen, at knytte venskaber, er vigtigt. Kristne, som er sammen og taler med hinanden, opdager, at der er langt mere, der forener os, end der adskiller. Derfor er det vigtigt, at vi gør alt det, som vi kan gøre sammen: holde gudstjeneste, bede sammen, bekende troen sammen.

Fra første begyndelse har det været Alban- og Sergijsamfundets idé at være sammen i hinandens liturgier og lære hinanden at kende inde fra tilbedelsens rum, hvor Helligånden er til stede og virker. I Kristus er vi allerede ét. Og for dem, som er forenet i Kristus, er der ingen adskillelse, som en ortodoks teolog har sagt. Fr. Sergij Bulgakov, den eminente teolog, fik anglikanerne og russerne til at holde Eukaristien ved samme alter på skift med hvert deres nadverritual, men hans vision var, at vi alle, forenet i Kristus, skulle opfylde Herrens bud: Gør dette til min ihukommelse.

De seneste mange år har vi anvendt den hvide stola i glæde over, at vi trods forskelligheder kan gå sammen bag de processionskors, som Sankt Ansgars Kirke og St. Alban’s Church kommer med. Kristus leder os. Vi forsamles i hans navn, og vi beder i hans navn, beder med på hans egen bøn, at vi alle må være ét ligesom Faderen og Sønnen er ét.

Mennesker, vi mindes med glæde og tak

Provst Svend Borregaard, som var Alban- og Sergijsamfundets første formand fra 1948 til 1972, har jeg kun mødt en enkelt gang. Ham kan vi takke for ideen til Kirkevandringen og hans mangeårige ledelse fra den formative periode og op forbi Andet Vatikanerkoncil, hvorefter også katolikker blev medlemmer.

Alban- og Sergijsamfundets næste formand i 26 år blev domprovst Arne Bugge, der som ung stud. teol. havde været med siden begyndelsen i 1948. Med hans store interesse for den russiske kirke og hans kærlighed til ortodoksien byggede han bro mellem Vor Frue, Domkirken, og Alexander Nevskij, hvor han også sang med i koret. Han var en nær ven og kollega lige til sin død i sommeren 2014.

Det samme kan siges om Monsignore Dietrich Timmermann, sognepræsten for Skt. Ansgar, den katolske domkirke i Bredgade. Talrige kirkevandringer har han været med om og mange gange har vi holdt bestyrelsesmøder i hans stuer. Også Timmermann var formand for Alban- og Sergijsamfundet i nogle få år efter mig. Vi begravede ham i december 2013.

Alban- og Sergijsamfundets kasserer og mangeårige bestyrelsesmedlem Ole Andres Dahl må også nævnes. Han var en rigtig fellow, ortodoksiens udtrykte billede, en vidensbank for religiøs praksis og en fin kender af ikoner. Desværre døde han alt for tidligt i januar 2019.

Også 2 gode venner fra Oxford skal nævnes.

Canon Donald Alchin, som var en stor Grundtvigkender, havde lært sig dansk og besøgte Danmark et utal af gange. Han var altid spændende at lytte til. Han prædikede til den 50. kirkevandring i 2004 og døde lillejuleaften 2010 i Oxford.

En anden Alban- og Sergijsamfundet-ven og professor i Oxford, som har været med i the Fellowship siden sine unge dage, er Metropolit Kallistos Ware. Timothy Ware blev ortodoks som meget ung og kom til at træde i metropolit Antony Blooms fodspor både som præst for menigheden og som lærer. Hans bog The Orthodox Church er et standardværk. Jeg mødte ham første gang i 1980 i Sundby Kirke, hvor jeg oversatte hans prædiken. Men først senere erfarede jeg, hvor stor indflydelse han fik for flere her hos os. Han var dybt involveret i samtaler med anglikanske og katolske kirkeledere, og det var typisk for ham, at han aldrig sagde noget negativt om andre kirkesamfund. Kallistos Ware var her hos os sidste gang sidste i 2013 og var sammen med bestyrelsen og til kirkevandring. I august 2022 døde han 87 år gammel.

Ja, det er sådan det går med gamle foreninger som Alban- og Sergijsamfundet. De gamle falder fra, og vi andre kan forhåbentlig bære stafetten videre en tid endnu. Der er i hvert fald rig lejlighed at lade vestlig og østlig teologi møde hinanden nu igen, hvor så mange østeuropæiske ortodokse kirker etablerer sig i Danmark og møder stor åbenhed fra vores katolske og folkekirkelige menigheder.

En sidste god ven skal nævnes her til slut, nemlig Fr. Stephen Platt, præst for den russiske menighed i Oxford/London og mangeårig generalsekretær for The Fellowship of St. Alban and St. Sergius. Han prædikede ved kirkevandringens 60-års jubilæum og vil gøre det igen i 2023 i anledning af Alban- og Sergijsamfundets 75-års jubilæum. Dermed markerer de store begivenheder de nære venskabsforbindelser imellem os, venskaber der har bestået i alle årene, fra den danske gren af Alban- og Sergijsamfundet blev dannet for 75 siden.

provst Palle Thordal, leder af kirkevandringen 1996-2016

Artiklen kan også printes her

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Alban- og Sergijsamfundet i Danmarks 75-års jubilæum i 2023

Alban- og Sergijsamfundets årsmøde 9. nov. 2022

Alle er velkomne til både årsmøde med generalforsamling og til det efterfølgende foredrag.

Tid: Onsdag d. 9. november kl. 19.00;

Sted: Ansgarsalen, Bredgade 69A, Østerbro  

Dagsordenen kan hentes her:

Kl. ca. 19.45 vil der være foredrag v/biskop em. Esbjørn Hagberg (Karlstad stift):

Svenska kyrkan og de ortodokse kirker i Sverige  

Biskop em. Esbjörn Hagberg

Emnet er særdeles vedkommende i både Sverige og Danmark.

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Alban- og Sergijsamfundets årsmøde 9. nov. 2022

En betydningsfuld ortodoks biskop og lærer er død

Metropolitan Kallistos af Diokleia forlod dette liv d. 24. august 2022

Metropolit Kallistos har betydet meget for Alban og Sergij-Samfundets forståelse for og samtaler med ortodokse, anglikanske, katolske og protestantiske kirker.

Nedenfor er links til nekrologer mm. og billeder af M. Kallistos Ware

Greek Orthodox Archdiocese of Thyateira & Great Britain skriver:

Metropolitan Kallistos Fell Asleep in the Lord.

The Holy Archdiocese of Thyateira and Great Britain sadly announces the falling asleep of His Excellency Metropolitan Kallistos of Diokleia on Wednesday 24th August 2022. A noted scholar, lecturer and author, and devout and faithful clergyman, a beloved spiritual father, His Excellency served Christ and His Church for many years. His words, spoken and written, made Orthodoxy known to the entire world, especially to his native land. The clergy are asked to offer the appropriate memorial services and the faithful are asked to pray that God will receive his soul in His Kingdom and number him among the just. When funeral arrangements are finalised, they will be made known to the public.

May his memory be eternal

Christianity Today skriver:

Wikipedia skriver:

Hvis man søger på facebook, kommer en del omtaler også op.

FacebookTwitterEmailDel

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til En betydningsfuld ortodoks biskop og lærer er død

At komme hjem – den Ortodokse kirke i Norden – 1. juni 19:30

Dette galleri indeholder 1 billede.

Onsdag den 1 juni kl.19.30 holder Fader Misha Jaksic, serbisk-ortodoks præst i Sverige, foredrag i Gustafskyrkan med dette tema. Læs et portræt af Fr. Misha Jaksic her

Flere gallerier | Kommentarer lukket til At komme hjem – den Ortodokse kirke i Norden – 1. juni 19:30

Vi har sakset fra facebook: Rapport om rumænske migrantmenigheder i Jylland

Emil Bjørn Hilton Saggau (Facebookopslag d. 24. februar 2022)

“De seneste tyve år er 130.000 central-europæiske arbejdsmigranter kommet til Danmark. Det har skabt en massiv transformation af mange jyske landdistrikter. Alene antallet af nye ortodokse kirker understreger dette. I landsbyer som Isenvad, Agerbæk og Ulbjerg findes der i dag to kirker – en luthersk dansk og en rumænsk ortodoks.

I en ny rapport for Samvirkende Menighedsplejer, Folkekirkens Migrantsamarbejde og Folkekirken (Ribe, Viborg og Haderslev stift) som udkommer i dag, har jeg undersøgt migrantgruppen i jyske landdistrikter. En overraskende konklusionen er, at denne migrantgruppe er stor, hurtigvoksende og veletableret. I rapporten har jeg samlet anbefalinger til, hvordan folkekirken kan forholde sig til denne forandring i lokalsamfundene. Kristeligt Dagblad bringer i den forbindelse en artikel, hvor dagbladet sætter fokus på behovet for gæstfrihed i folkekirken. Hele rapporten, “Fra pendler til landsbybeboer”, kan findes på Mellemkirkeligt Råds hjemmeside. Og på Det Teologiske Fakultet: her

Medlemmmerne af Alban- og Sergijsamfundet mødte Emil Saggau ved årsmødet i 2021.

Dansk-rumænsk flag. Hvis man klikker på billedet, kommer du til wikipedias artikel om den rumænsk ortodokse kirke. Teksten er på engelsk.

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Vi har sakset fra facebook: Rapport om rumænske migrantmenigheder i Jylland

En økumenisk kirkevandring med historisk bagage

Kristeligt Dagblad. KRONIK d. 21.01.2014

Provst emeritus Palle Thordal

‘I dag holdes den årlige kirkevandring i København for 60. gang. Kristne, som er sammen og taler med hinanden, opdager, at der er langt mere, der forener dem, end der adskiller. Derfor er det vigtigt, at kristne fra forskellige trossamfund gør alt det, som de kan gøre sammen: holde gudstjeneste, bede sammen og bekende troen på Kristus sammen’, siger Palle Thordal.

Skt. Albans Kirke i København, også kaldet Den Engelske Kirke, er en del af ruten på årets økumeniske kirkevandring.
Skt. Albans Kirke i København, også kaldet Den Engelske Kirke, er en del af ruten på årets økumeniske kirkevandring. Foto: Karsten Schnack/

IDAG, TIRSDAG DEN 21. JANUAR, holdes den årlige kirkevandring i København for 60. gang. Det må siges at være en rekord, for mig bekendt er ingen økumenisk kirkevandring så gammel og har holdt sig levende i så mange år. Det var næppe heller gået uden den særlige kreds, som i alle årene har stået bag denne unikke vandring: Alban- og Sergijsamfundet .

Oprindelsen til denne kreds med det mærkelige navn kan dateres tilbage til 1926, hvor Den Kristelige Studenterbevægelse holdt sin verdenskongres på Nyborg Strand. Der besluttede man at holde den første engelsk-russiske konference i St. Albans Chuch i januar 1927, hvor mange ortodokse og anglikanske studenter og gejstlige deltog plus en enkelt indisk og koptisk præst.

Ved den lejlighed stiftedes Fellowship of St Alban and St Sergius, hvis navne henviser til to store helgener i henholdsvis den anglikanske og den ortodokse kirke. Idéen var, at Vesten og Østen skulle lære hinandens teologier bedre at kende på et tidspunkt, hvor Den Russiske Revolution havde sendt en masse ortodokse i eksil i Paris og London.

LÆS OGSÅ: Biskop: Vi forstår os selv bedre gennem det mellemkirkelige

Men ønsket om et ægte fælleskab i Kristus var også stærkt. En af stifterne, domprovst Sergij Bulgakov, plæderede oven i købet for fælles nadver. Det blev dog ikke realiseret. Det gjorde de personlige venskaber til gengæld, og det var med til at bygge bro over de indbyrdes forskelligheder.

En anden medstifter, dr. Nicolas Zernov, havde et særligt talent for venskab og forståelse, og denne ildsjæl knyttede så nære bånd til personer i Danmark, at vi fik en dansk gren af Alban- og Sergijsamfundet i april 1948. Samme år indkaldte den nye formand, pastor Svend Borregaard, og sekretær Gunner Tjalve til foredragsaften med fyrst Myschetsky som taler og stud.theol. Arne Bugge til at referere fra Alban- og Sergijsamfundets årsmøde i England samme sommer.

Efter at den danske gren af Alban- og Sergijsamfundet havde etableret sig og magtede at holde en årlig todages konference, undfangede provst Borregaard idéen til en økumenisk kirkevandring i city. Den fandt første gang sted i januar 1955 i den internationale bedeuge for kristen enhed (den 18.-25. januar) og udgik fra Garnisons Kirke og videre langs Bredgade.

Året efter tog kirkevandringen sin begyndelse i Sankt Pauls Kirke i Nyboder, fortsatte til metodisternes Jerusalemskirken, til den russiske Aleksandr Nevski og den katolske Sankt Ansgar Kirke i Bredgade og videre til St Albans Church og Svenska Gustafskyrkan ved Kastellet.

Dermed havde den to-tre kilometer lange kirkevandring fundet sine stationskirker, som er blevet fastholdt lige til nu. Hele vandringen var og er stadig tænkt som ét langt liturgisk forløb, bygget op over gudstjenestens forskellige led, dog uden nadver, med afsluttende prædiken over bedeugens tema i Gustafskyrkan.

MAN KAN ROLIGT SIGE, at kirkevandringen samlede deltagere trods sne og sjap i den kolde vintermåned. Pastor Poul Exner, som trofast ledede kirkevandringen i mange år, udtalte i anledning af 25. gangs-jubilæet i 1979, at der hidtil havde været 400-500 mennesker med hvert år.

I de mindre kirker som den russiske og den anglikanske var det umuligt at rumme så mange mennesker. Derfor begyndte man på et tidspunkt at holde indledningen fælles i Sankt Pauls Kirke og derefter gå i to hold med 20 minutters mellemrum for endelig at mødes igen til den fælles afslutning og samvær i den svenske kirke.

Men kirkevandringen blev næsten for succesfuld i den forstand, at deltagerantallet fortsatte med at stige. Den 22. januar 2004 skrev Kristeligt Dagblad: I bidende frost gik næsten 900 mennesker rundt til seks forskellige kirkesamfunds bygninger i hjertet af København for at markere, at der trods teologiske tovtrækkerier er religiøse bånd, som binder kirkernes medlemmer sammen.

På det tidspunkt var det otte år siden, at Alban- og Sergijsamfundets formand, domprovst Arne Bugge, havde bedt mig overtage ledelsen af kirkevandringen, og jeg havde fået et nært samarbejde og venskab med kirkevandringskirkernes præster. Vi drøftede indgående mulighederne for at huse de mange deltagere ved eventuelt at lægge ruten om eller dele os i tre hold, men det virkede for uoverkommeligt. Det viste sig også mindre presserende, da deltagertallet faldt igen til omkring de 700, lidt svingende efter vejret.

Men hvorfor overhovedet vandre sammen og det i den koldeste tid? Kristeligt Dagblads-citatet peger på motivet: Der er noget, der binder os sammen, en fælles Herre, en fælles trosbekendelse, et fælles håb til ham, som bad om, at vi alle må være ét. Viljen til fællesskab og venskab hen over de teologiske skillelinjer er drivkraften bag kirkevandringen. Desuden kan man se en linje fra den gamle tanke om gudsfolket på vandring hen over middelalderens pilgrimsvandringer og frem til nutidens.

Man vandrer frem mod noget, man følger et tegn. For israelitterne i ørkenen var det skystøtten om dagen, for os er det korset, og begge dele som symbol på, at det er Gud selv, som leder os på vejen og lader os holde hvil ved oaserne, de forskellige kirker på vores vandring.

Bare det at gå sammen på vejen, at knytte venskaber, er vigtigt. Kristne, som er sammen og taler med hinanden, opdager, at der er langt mere, der forener os, end der adskiller. Derfor er det vigtigt, at vi gør alt det, som vi kan gøre sammen: holde gudstjeneste, bede sammen, bekende troen sammen.

Fra første begyndelse har det været Alban- og Sergijsamfundets idé at være sammen i hinandens liturgier og lære hinanden at kende inde fra tilbedelsens rum, hvor Helligånden er til stede og virker.

I Kristus er vi allerede ét. Og For dem, som er forenet i Kristus, er der ingen adskillelse, som en ortodoks teolog har sagt. Men som i de bedste familier kan søskende ikke altid enes. Derfor går temaet for dette års bedeuge lige ind. Det er Paulus, der spørger: Er Kristus da blevet delt?.(1. Kor. 1, 13). Nej, naturligvis er Kristus ikke delt, men hans legeme i form af den jordiske kirke har unægtelig splittet sig op. Det må vi selv tage skylden for. Derfor iklædte kirkevandringens præster sig i mange år den violette stola som tegn på bod.

De seneste 18 år har vi dog anvendt den hvide stola i glæde over, at vi trods forskelligheder kan gå sammen bag de to processionskors, som Sankt Ansgars Kirke og St Albans Church kommer med. Kristus leder os. Vi forsamles i hans navn, og vi beder i hans navn, beder med på hans egen bøn, at vi alle må være ét ligesom Faderen og Sønnen er ét.

Apostlen Paulus spørgsmål til menigheden i Korinth: Er Kristus da blevet delt?, står som en udfordring også for os her 2000 år efter. Det bliver father Stephen Platts opgave at prædike om årets tema til vores jubilæumskirkevandring, både fordi det var de ortodokses tur, og fordi han er generalsekretær for Alban- og Sergijsamfundet i Oxford. Dermed markerer jubilæet de nære venskabsforbindelser imellem os.

Palle Thordal er provst og leder af kirkevandringen siden 1996

OM FORFATTEREN

Palle Thordal er provst og leder af kirkevandringen siden 1996

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til En økumenisk kirkevandring med historisk bagage

Alban- og Sergijsamfundets bøn

O Kristus, du, som bandt dine apostle sammen i kærlighedens fællesskab, foren os, dine syndige og tillidsfulde tjenere, på samme vis, og bind os fast til dig, giv os styrke til at opfylde dit bud om i sandhed at elske hverandre; du, som med Faderen og den livgivende Ånd lever og regerer, én sand Gud fra evighed til evighed. Amen

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Alban- og Sergijsamfundets bøn

Den engelske forenings program 2014

ANNUAL CONFERENCE 2014
 High Leigh High Leigh Conference Centre, Hoddesdon, Herts from 11-14 August. The theme of this year’s conference is Marriage, Monasticism and the Single Life
http://www.sobornost.org/conference.php
Generalsekretæren i England:  Father Stephen Platt 
gensec@sobornost.org  (på engelsk).
ForsidebilledeProgramMonday 11th August
3.30 p.m. Tea
Registration opens
4.30 p.m. Welcome by the General Secretary
LECTURE: speaker to be confirmed
5.45 p.m. Anglican Evening Prayer
6.30 p.m. Dinner
7.45 p.m. LECTURE: Canon Brian Macdonald-Milne – Monastic and religious community life in the South Pacific

Tuesday 12th August
7.30 a.m. Anglican Eucharist (BCP)
8.15 a.m. Breakfast
9.15 a.m. Bible Meditation
9.30 a.m. LECTURE: Hieromonk Seraphim (Aldea): Building an Orthodox monastic community in twenty-first century Britain
10:45 a.m. Coffee
11.15 a.m. DISCUSSION GROUPS
12.30 p.m. EXCURSION to the Orthodox Monastery of St John the Baptist, Tolleshunt Knights, Essex
6.30 p.m. Dinner
7.45 p.m. PANEL DISCUSSION
9.00 p.m. Panikhida (Orthodox memorial service) for departed members and friends

Wednesday 13th August
7.00 a.m. Orthodox Liturgy
8.15 a.m. Breakfast
9.15 a.m. Bible Meditation
9.30 a.m. LECTURE: Jenny Bond (CTE) – Single people in the Church?
10.45 a.m. Coffee
11.15 a.m. LECTURE: Metropolitan Kallistos of Diokleia: Marriage and divorce – an Orthodox perspective
1.00 p.m. Lunch
1.30 p.m. Meeting of the Fellowship Council
3.30 p.m. Tea
4.00 p.m. AGM of the Fellowship of St Alban and St Sergius
5.30 p.m. Anglican Evening Prayer
6.30 p.m. Dinner
7.45 p.m. Entertainment

Thursday 14thAugust
7.30 a.m. Anglican Eucharist
8.15 a.m. Breakfast
9.15 a.m. Bible Meditation
9.30 a.m. LECTURE: Archimandrite Vassilios Papavassiliou – title to be confirmed
10.45 a.m. Coffee
11.15 a.m. Plenary Session
1.00 p.m. Lunch, followed by departure
Tilmeldingsblanket
Name:____________________________________________________

Address:_______________________________________________________________

________________________________________________________________________

Postcode:________________________ Telephone:____________________________

E-mail:_________________________________________________________________

If you know your Fellowship membership number, please note it here:____________

BOOKING DETAIL – I would like to attend the 2014 Fellowship Conference as:
A resident for the full conference –
□ In an en-suite room – £235
□ In a standard room (limited number of rooms, first come, first served) – £200
 □A resident for the following days and nights: £85 per night (en-suite)
                                                                      £75 per night (standard)
                                         Mon    Tue     Wed
En-suite                             □   □      □
OR Standard                     □   □      □
        * Note: Daily fee includes lunch (except on Monday), supper on the day of stay, and breakfast the following morning.

 A non-resident for the following days only:£40 per day (includes lunch and dinner)
                                        Mon     Tue    Wed    Thu
Days (£40/day):                □    □   □    □
NB Bursaries may be available on request for those in financial hardship or need
□ I am able to offer help with transport on the excursion and can accommodate ___ passengers
Special Requirements:□ Vegetarian □Vegan □ Other (specify): _______________________
Deposit details: (Please tick as appropriate)
□ I enclose my non-refundable deposit of £100 and will pay the balance at the conference
□ I enclose my full payment in the amount of £___________
□ I enclose a donation in the amount of £___________ for the Conference Bursary Fund
Please make cheques payable to ‘The Fellowship of St Alban and St Sergius’. Return completed form and payment to the following address:
The Fellowship of St Alban and St Sergius, 1 Canterbury Road, Oxford OX2 6LU, England
Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Den engelske forenings program 2014

Påskens fastlæggelse i den østlige og den vestlige tradition
Ofte falder påskesøndag senere i øst end i vest
I Service book of the Holy Orthodox-Catholic Apostolic Church af Isabel Florence Hapgood står på side XXI: Man går ud fra den 21. marts. Derefter tager man den dag det første gang er fuldmåne (evt. den 21. marts, hvis det er fuldmåne den dag). Derefter tager man den førstkommende søndag. Det er den dag det er Påske. OK, så vidt så godt, det gælder begge trossamfund, men så fortsættes der:
Alligevel falder påsken ikke altid samtidig. Det skyldes at man i Østkirken yderligere stadig overholder en anden regel fra koncilet i Nicæa i år 325 efter Kristus. Reglen lyder:  
Påsken må aldrig falde før eller samtidig med den jødiske Pesach, men skal altid falde senere. Påske må ikke falde før den 23. marts eller efter 25. april. Det har altså i første omgang ikke noget at gøre med, om man følger den gamle eller den nye kalender. 

           
Påske 2019:
             Ortodokse Kirker                        Vestlige kirker
               28. april                                       21. april
  
Påske 2020:
                 19.april                                      12. april            
Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til