Kirkevandringen dette år fandt sted den 17. januar
Kirkevandringen 2019 samlede lidt færre deltagere end den året før, hvilket måske kan skyldes vejrliget. Det sædvanlige mønster blev fulgt, dvs. vi begyndte i Skt. Pauls Kirke kl. 18.30, hvorefter de fire forskellige hold gik videre på deres respektive ruter rundt til de forskellige kirker i Frederiksstaden. Hele kirkevandringen er konciperet som en gudstjeneste, hvor vi får “smagsprøver” på de forskellige kirkers liturgiske særpræg, dvs. Den Danske Folkekirkes, Metodistkirkens, Den Ortodokse Kirkes, Den Katolske Kirkes, Den Anglikanske Kirkes samt til slut Den Svenske Kirkes, hvor der efter den korte gudstjeneste med prædiken ventede kaffe med svenske kanelsnegle, ‘kanelbullar’. Vi forventer at følge samme mønster ved næste kirkevandring.
Palle Thordal