Skt. Alban

Levnedsbeskrivelse for Skt. Alban,

Skt. Alban var den første martyr på de britiske øer, han blev slået ihjel ved Verulamium (som nu bliver kaldt Skt. Albans efter ham), måske som en del af forfølgelserne under kejser Diocletian. Ifølge den historie som Skt. Bede har fortalt, skjulte Skt. Alban en præst, på flugt fra sine fjender, i sit hus. Han blev så betaget af  gæstens godhed, at han ivrigt modtog undervisning og blev kristen. På nogle få dage blev det kendt at præsten skjulte sig i Albans hus, og de sendte soldater ud for at pågribe ham. Derpå iførte Alban sig præstens tøj og lod sig pågribe for at blive stillet for en domstol i hans sted.

Dommeren spurgte Alban, ”Hvilken familie kommer du fra?” Helgenen svarede, ”Det er ikke noget som angår Dig; men jeg kan fortælle Dig, at jeg er kristen.” Dommeren blev ved og helgenen sagde så, ”Jeg har fået navnet Alban af mine forældre, og jeg tilbeder den sande levende Gud, skaberen af alle ting.”

Derefter sagde dommeren, ”Hvis Du ønsker at nyde det evige liv, må Du straks ofre til de store guder!” Alban svarede, ”Du ofrer til djævle, der ikke kan hjælpe Dig eller svare på hjertets inderste ønsker. Belønningen for sådanne ofre er kun uendelig straf i helvede.” Dommeren var vred over at præsten var sluppet væk og truede Alban med at dømme ham til døden, hvis han blev ved med at holde fast på, at afvise de romerske guder. Alban svarede igen bestemt at han var kristen, og at han ikke ville brænde røgelse for guderne. Han blev dømt til at blive pryglet og derefter at få hovedet skåret af.

Da han blev ledt ud til henrettelsesstedet (traditionelt den bakke hvor Skt. Albans ”abbey” kirke nu står) skete der et mirakel gennem helgenen, dette imponerede bødlen så meget, at han kastede sit sværd fra sig og faldt ned for Albans fødder, aflagde ed på at han ville være kristen, og tiggede om, at han enten måtte lide i stedet for ham eller sammen med ham. En anden soldat samlede sværdet op, og med Bedes ord, ”den tapre martyrs hoved blev slået af, og han modtog livets krone som Gud har lovet til dem der elsker ham.”

Skt. Alban fejres hvert år den 22. juni.

Nedenfor er et par af de mange links til sider som fortæller om Saint Alban.

https://www.stalbansfarm.com/the-story-of-saint-alban


Venligst udlånt af https://aidanharticons.com/st-alban-4/