Årsmøde 2019

Referat fra ÅRSMØDE i Alban- og Sergijsamfundet
onsdag den 27. november 2019 kl. 19.30Mødet afholdtes i Ansgarsalen, Bredgade 69 A.

Dagsorden:1. Valg af dirigent Bestyrelsen foreslog Kirsten Kjærgaard – som blev enstemmigt valgt.

2. Godkendelse af dagsordenen Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen er rettidigt indkaldt, og at ingen har gjort indsigelser mod den udsendte dagsorden; den regnes således for godkendt.

3. Formandens beretning Da formanden var forhindret, blev hendes skriftlige beretning læst op af sekretæren – se vedlagte bilag 1.

4. Vedtægtsændring Bestyrelsen havde foreslået, at følgende tilføjes i §5: Foreningen tegnes af formand og sekretær i fællesskab. De kan også give prokura til andre i bestyrelsen – og at i samme § ”to suppleanter” ændrestil ”1-2 suppleanter”. Herefter vil §5 i givet fald lyde:§  5  Ved årsmødet vælges bestyrelsen, der består af 6-8 medlemmer. De vælges for 3 år ad gangen og afgår årligt 2eller 3 efter tur. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen vælger selv formand, næstformand, sekretær og kasserer.Foreningen tegnes af formand og sekretær i fællesskab. De kan også give prokura til andre i bestyrelsen. Der skernyvalg af 1-2 suppleanter og 1 revisor hvert år ved årsmødet. Også de kan genvælges. Bestyrelsen kan til enhver tilknytte til sig op til tre kommitterede medlemmer, som repræsenterer kirkevandringen.Begge forslag til ændringer blev vedtaget.

5. Valg Valg til bestyrelsen. Valgperioden er 3 år. På valg i år var Nete Ertner Rasmussen, Dorte Kobbeltvedt Madsen og Palle Thordal. Alle tre var villige til genvalg. Alle tre blev genvalgt. Valg af to suppleanter/1-2 suppleanter. Valgperioden er 1 år. Georg Schischko, der blev valgt som suppleant på Årsmødet 2018, indtrådte i forbindelse med bestyrelsesmedlem Ole Andreas Dahls død. 31. januar i år som regulært medlem og sidder frem til Årsmødet 2020. Som ny suppleant var foreslået bestyrelsen Knud Larn. Knud Larn blev valgt. Valg af revisor. Valgperioden er 1 år. Den nuværende revisor, Karen Marie Tolsgaard, var ikke villig til genvalg. Kirsten Kjærgaard meldte sig og blev enstemmigt valgt. Årsmødet takker Karen Marie for hendes mangeårige virke som revisor!

6. Regnskab Det reviderede regnskab blev udleveret og gennemgået – se vedlagte bilag 2. Årets regnskab bærer præg af den lange periode, hvor Danske Bank havde lukket for adgangen til voreskonto, efter at Ole Andreas Dahl, vores tidligere kasserer, døde i januar. Men kontoen er nu genåbnet, regnskabet er ført ajour, og alt forløber fint. Heller ikke i år er der blevet betalt for abonnementerne på Sobornost, da udgiverne i England er endogmeget langsommelige med at opkræve os. I lighed med sidste år ønsker Årsmødet, at denne udeståendegæld til Sobornost fremgår tydeligt af regnskabet, evt. som en note.Desuden blev det kort debatteret, hvorfor vores regnskabsår løber fra april til marts, og om det ville væremere hensigtsmæssigt med fx. kalenderåret. Årsmødet opfordrer bestyrelsen til at se på, hvad der erformålstjenligt.Herefter blev regnskabet godkendt.

7. Kontingent Da Årsmødet 2018 besluttede en kontingentforhøjelse til kr. 150,- for enkeltpersoner og kr. 200,- for ægtepar, havde bestyrelsen ikke foreslået nogen ændringer i år. Sobornost koster fortsat kr. 250,- om året. Årsmødet tilsluttede sig.

8. Eventuelt Sekretæren orienterede om de drøftelser, der har været omkring den kollekt, der optages i forbindelse med årlige Kirkevandring: Kollekten plejer at gå til Alban- og Sergijsamfundets arbejde – hvor netopKirkevandringen er en stor post. Men på planlægningsmødet med præsterne fra de medvirkende kirkerblev det besluttet, at kollekten i 2020 går til et diakonalt formål, og at de medvirkende kirker i stedetbetaler hvert et beløb direkte til Alban- og Sergijsamfundet til dækning af udgifterne i forbindelse med Kirkevandringen; kr. 1000,- fra hver kirke blev foreslået som vejledende beløb, da det så vil komme til at svare nogenlunde til den størrelse, som kollekten almindeligvis har. Hvis det fungerer, kan ordningen evt. gøres permanent; så kunne det være den kirke, hvis tur det er til at stille med årets prædikant, der ogsåvalgte modtageren af årets kollekt.


Kim Thinggaard

Efter Årsmødet holdt kantor Kim Thinggaard foredrag om ”Gregoriansk sang og benediktinsk teologi”– et interessant foredrag, der affødte mange spørgsmål og en god debat.
Herefter konstituerede den nyvalgte bestyrelse sig med Nete Ertner Rasmussen som formand, Mette Ladefoged som næstformand/sekretær og Henrik Ertner Rasmussen som kasserer.